Om Mig

Jeg hedder Andreas "Hovard" og læser idræt og matematik på Aarhus Universitet. I 2017 faldt jeg tilfældigt over korsstingsbroderi – og siden har det klassiske håndværk fået en helt særlig plads i mit liv. Jeg arbejder målrettet på at give broderiet et moderne udtryk gennem projekter som motiver til t-shirts, rammer, muleposer og portrætter – med en klar ambition om at gøre den gamle kunstform relevant og "in" igen. Mit arbejde er blandt andet blevet omtalt af TV-MIDTVEST og magasinet Hjemmet.

Broderi er for mig et frirum, hvor tempoet sænkes, og hvor der opstår ro, nærvær og fordybelse. At have noget kreativt mellem hænderne skaber mental balance og giver plads til at koble af. Derfor brænder jeg for at formidle broderi som meget mere end bare et håndværk. Gennem mine workshops skaber jeg rum for fællesskab, flow og kreativ udfoldelse og viser, hvordan et enkelt, bæredygtigt håndværk kan være et meningsfuldt, sanseligt alternativ til en travl, digital hverdag.